Mid­ler­ti­di­ge plad­ser - Vejle Midt­by

Afdelingen  er beliggende Gulkrog 11, st., 7100 Vejle og indeholder:
16 midlertidige rehabiliteringspladser med akutfunktion  -  til borgere med akut opstået sygdom eller forværring af sygdom, hvor der er behov for ekstra pleje eller genoptræning. 

12 akutpladser – til læger eller sygeplejersker, som vurderer, at en borger har brug for et midlertidigt ophold.

Praktiske oplysninger ved indflytning på Midlertidige pladser - Vejle Midtby

  • Indretning

    Afdelingen er beliggende i stueetagen i Plejecenter Gulkrog.

    Stuerne er kombinerede opholds- og soverum, som er indrettet med plejeseng, sengebord, bord, stol, faste skabe, aflåst medicinskab, kaldesystem og antennestik.

    Vi har pude, dyne, sengelinned, håndklæder og engangsvaskeklude.

    Der er eget toilet og bad.

    Billeder, blomster, vaser og lign. personlige ting kan medbringes, forudsat at tingene kan afhentes den dag, opholdet slutter.

    Du eller dine pårørende skal selv sørge for afhentning af dine ejendele og hjælpemidler.

    Der er adgang til terrasse / haveanlæg.

    Der er mulighed for at deltage i aktiviteter i det åbne dagcenter.

  • Du skal medbringe

    Du skal medbringe :
    * Brugerbog
    * Personligt tøj inkl. undertøj, nattøj og overtøj til ca. 14 dage
    * Toiletartikler
    * Personlige hjælpemidler f.eks. kørestol, rollator, siddepude, toiletforhøjer, special madras
    * Egen lænestol, hvis der er behov for dette
    * Inkontinenshjælpemidler (f.eks. bleer)
    * Gode sko, både til inden- og udendørs brug
    * Evt. briller, høreapparater samt batterier
    * Evt. bøger og ugeblade
    * Evt. radio, TV, mobiltelefon

  • Medicin

    Du skal medbringe doseret medicin og al aktuel medicin i original emballage.

    Doseringsæsker til 14 dage medbringes, så personalet kan administrere medicinen.

  • Penge og værdigenstande

    Opbevaring af penge og værdigenstande sker på eget ansvar,

    Vi anbefaler, at du ikke tager værdigenstande og store pengebeløb med, da vi ikke har mulighed for at låse det inde.

     

  • Transport

    Transport til og fra afdelingen sker for egen regning.

    Der henvises til gældende kørselsordninger (Falck, Sydtrafik o.lign.)

    Hvis siddende transport ikke er mulig, kan der, efter aftale bevilliges liggende transport, som i så fald bestilles af afdelingen.

     

  • Rygning

    Afdelingen er røgfri
    (gælder også E-cigaretter).

    Rygning foregår udendørs i rygepavillonen udenfor caféen.

  • Gæster

    Gæster er altid velkomne, dog prioriteres der ro i middagsstunden.

    Kaffe eller the kan medbringes eller købes.
    Der henvises også til Gulkrogsentrets café,
    som har åben på hverdage
    kl. 9.00 - 14.00.

    Parkeringskort fås i receptionen, Gulkrog 9
    på hverdage kl. 8.00 - 15.30 eller på afdelingen.

  • Spisetider

    Morgenmad :
    kl. 7.45 - 9.15

    Varm middagsmad :
    kl. 12.00 - 13.00

    Eftermiddagskaffe serveres :
    kl. 14.00 - 15.30

    Aftensmad (smørrebrød) :
    kl. 17.00 - 18.00

    Aftenskaffe serveres midt på aftenen

  • Økonomi

    Der sker ingen ændring i pensionsudbetalingen ved et ophold på afdelingen.

    Opholdet koster :
    123 kr. pr. døgn.

    Beløbet dækker måltider, tøjvask, leje af sengelinned og håndklæder, samt engangsvaskeklude.

    Beløbet opkræves af Vejle Kommune ved udgangen af måneden.

  • Personale

    Personalegruppen består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysio- og ergoterapeuter, samt en husassistent.

    Vi har kontor lige ved indgangen, samt flere små kontorer rundt i afdelingen.

    De udekørende akutsygeplejersker har kontor i vores afdeling.
    De kan ikke altid svare på dine / Jeres spørgsmål, men vil kunne hjælpe med at finde en kollega, der kan hjælpe.

    Der bliver gjort rent på stuerne hver 14. dag, samt efter behov.

    Dit private tøj bliver vasker i vores vaskeri, derfor har du egen vasketøjskurv på stuen.